Definition, årsag, omfang og betydning

Ordet dysfagi stammer fra græsk: dys = vanskeligheder/besvær og fagi = spise.

Dysfagi er ikke en sygdom, men en tilstand; derfor er det ofte overset og nedprioriteret. Problemer med at spise, tygge eller synke mad og drikke kan have stor indvirkning på velbefindendet og livskvaliteten hos dem, der påvirkes.

I litteraturen er det vanskeligt at finde entydige definitioner på dysfagi. Der er mange forskellige fagprofessionelle, der skriver om emnet, og hver profession har sin vinkel og sine definitioner.

På denne side er den præ-orale fase med i definitionen af Dysfagi og definerer øvre Dysfagi som problemer med fødeindtagelse, synkefunktion og/eller vanskeligheder med at spise og drikke.

I følge ICF (International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) difineres spise(d550): Udføre sammensatte handlinger i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, få maden op til munden og spise på en kulturelt accepteret måde, skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og i festligheder.

Der skelnes imellem øvre og nedre dysfagi. På denne side beskæftiger vi os udelukkende med øvre dysfagi.

Et skøn over antallet af personer ramt af øvre Dysfagi:

  • Mellem 60-87% af beboerne på plejehjem
  • Omkring 40-78% af dem, der overlever apopleksi
  • Over 80% af patienter med parkinsons sygdom
  • Ca. 20-30% af patienter med ALS
  • Rundt regnet 30-60% af patienter med muskelsvind
  • Omkring halvdelen (50-60%) af dem, der overlever hoved-hals-cancer
  • Cirka 50% af de akutte geriatriske patienter
  • Ca. 34% af de indlagte med lungebetændelse

Der kan gøres meget for at behandle symptomerne og forbedre hverdagen hos de personer som rammes. Det kræver bare en fælles indsats fra flere faggrupper og en forståelse for hvorfor det er vigtigt at prioritere.

Der ses ofte mange negative og alvorlige konsekvenser for den med dysfagi. 

Dysfagi påvirker synke-sikkerheden og effektiviteten af synkefunktionen. Sikkerheden refererer typisk til fejlsynkning også kaldet aspiration af føde eller drikke til luftrør og lunger, og med effektivitet menes, hvor effektivt og med hvilken hastighed patienten kan synke føde og drikke. Tilsammen eller hver for sig kan disse to dele af dysfagi medføre, at patienten ikke kan spise tilstrækkeligt, med stor risiko for u-planlagt vægttab og væskemangel.

Desuden er der risiko for at fejlsynke føde og drikke til lungerne og der kan udvikles lungebetændelse (aspirationspneumoni).

Ved dysfagi ses risiko for øget sygelighed og død, nedsat livskvalitet og patienten eller borgeren er i risiko for at blive socialt isoleret.

For at sikre optimal behandling og pleje er det afgørende med en koordineret indsats fra læger, plejegrupper, terapeuter og ernæringsspecialister. I tilfælde af dysfagi udgør en ergoterapeut med specialviden om dysfagi en vigtig samarbejdspartner under udredning og behandling. Ergoterapeuten kan evaluere tygge- og synkefunktioner og anbefale ændringer i madens konsistens samt specificere passende konsistensniveauer for den enkelte patient. Overvågning af ernæringstilstanden er essentiel, ligesom plejepersonalet bør trænes i de forskellige kostformer. Målrettet måltidsstøtte bør tilbydes til patienter med dysfagi, som ikke selv kan spise eller drikke selvstændigt.

Det er vigtigt at sikre den korrekte behandling og tilstrækkelig ernæring for at reducere risikoen for fejlsynkning eller aspiration af luftvejene. Målet er, at patienter eller borgere kan indtage måltider og drikke sikkert og effektivt uden frygt for kvælning. Dysfagi kan føre til social isolation og nedsat livskvalitet, derfor er det afgørende at sikre tryghed og bekymringsfrihed omkring spise- og drikkeprocessen.

Mange er skamfulde eller flove over deres formåen i forhold til. at kunne spise og indtager nødigt et måltid sammen med andre.

  • Dysfagi opstår ved skader i nervesystemet eller ændringer i mund og svælg.
  • Dysfagi kan føre til uønsket vægttab og dehydrering.
  • Måltider for dysfagi-patienter skal være sikre, effektive og reducere risikoen for fejlsynkning.
  • Dysfagi-patienter bør modtage individuel hjælp ved måltider.
  • Effektiv behandling kræver samarbejde mellem læger, plejepersonale, terapeuter og ernæringseksperter.

Hvordan er det at have Dysfagi?

  • 32% rapporterede, at de stadig var sultne og tørstige efter deres måltid
  • 36% undgik at spise sammen med andre
  • 41% oplevede uro eller panik under måltidet
  • 50% hævdede at de spiste mindre
  • 55% fortalte, at synkebesvær var med til at forringe deres hverdag

Ekberg O, Hamdy S,Woisard V, Wuttge-Hanning A, Ortega P. Social and Psychological burden af Dysphagia: Its impact on diagnosis and treatment. Dysphagia. Foråret 2002; 17(2): 139-46

Seneste kommentarer

27.09 | 07:12

Hej Mark

Ja det kan du sagtens.

Hvis du er interesseret i at vide mere om vores produkter eller bestille så må du meget gerne skrive til mig på majken@vaerdigmad.dk. 😊

Dbh Majken

26.09 | 08:18

Goddag.
Jeg tænkte på om det var muligt at bestille med EAN nr. hos jer. Bedste hilsner Mark Haagensen FGU midt- og østsjælland

21.09 | 17:19

Hej Lene.

Det vil jeg meget gerne hjælpe jer med.

Jeg skriver til dig via LinjedIn 😊

21.09 | 10:55

Vi er et plejecenter, som har behov for kursus i tilberedning af dysfagikost i eget køkken. opfølgning efter et par måneder.

Del siden